Karakterbogen: Cavani lyser klarest i kedelig kamp

Det blev aldrig nogen storslået fodboldkamp, og det afspejler sig i karakterne.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

David de Gea – 6
Da han til aller sidst bliver kaldt i aktion, leverer han en flot redning. Inden da var det sikkert, dog med et par enkelte skønhedspletter.

Aaron Wan-Bissaka – 6
Det var meget solidt af backen, der leverede et par af de velkendte tacklinger, som bare sidder lige i skabet. Ikke synlig offensivt.

Axel Tuanzebe – 7
Afløste karantæneramte Harry Maguire, og selvom det er længe siden, vi sidst har set akademispilleren, så var der ikke meget rust at se. Flot kamp.

Victor Lindelöf – 7
Også flot af svenskeren der er i dag er styrmand i forsvaret, og den opgave løser han fornemt.

Alex Tellés – 5
Ender med at få en assist til sidst, men ellers var det meget jævnt af venstrebacken.

Nemanja Matic – 7
Solidt af serbiske Matic der flot går ind og styrer tingene med sin store ro og rutine. Smider ikke mange bolde væk i sådan en kamp.

Fred – 6
En blandet pose bolcher. Løber solen sort som sædvanlig men laver også mange fejl. Virker overtændt i en kamp, hvor United kunne bruge noget mere ro til bare at køre bolden rundt.

Paul Pogba – 5
Franskmanden har anførerbindet fra start og spiller en enkelt halvleg. Det var en mærkelig halvleg, hvor han er involveret i Cavanis mål, men også havde flere boldtab, trak et gult kort, og generelt virkede han ved siden af sig selv. Bolden blev ofte spillet udenom ham.

Bruno Fernandes – 4
Det var ikke portugiserens bedste kamp, men det lever vi med, når han scorer to gange på søndag mod Burnley.

Mason Greenwood – 4
Det var heller ikke nogen stor kamp af Greenwood, der egentlig kom til et par fine situationer, men enten svigtede sparketeknikken, eller også var han for langsom til at træffe den endelige beslutning.

Edinson Cavani – 7 (kampens spiller)
Der er det flotte mål, der giver ham titlen, men han leverer generelt en god indsats, hvor han arbejder godt og er en god opsilsstation.

Donny van De Beek – 5 (indskiftet i pausen)
De to kommentatorer sagde det meget rigtigt til sidst. Det er, som om der er noget, hollænderen ikke kan styre, der gør, at de sidste ting simpelthen ikke vil lykkes for ham i United. Har en halvleg, hvor der er god plads foran ham til at sætte sig igennem, men det lykkes ikke.

Daniel James – 4 (indskiftet efter 60 minutter)
Usynligt indhop af waliseren

Juan Mata, Amad Diallo, og Brandon Williams uden for bedømmelse

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Flot Cavani-scoring sender United videre

Næste artikel

Fernandes: Tid til at tage det næste skridt

ANNONCE