Kampreferat: Ole Gunnar-effekten fortsætter

Manchester Uniteds nye caretaker kunne her til eftermiddag på Boxing Day tage sin anden sejr i træk, da hans hold slog Huddersfield med 3-1 efter at have leveret endnu en stærk præstation.

Der var stående ovationer fra tilhængerne på Old Trafford, da Uniteds nye norske frelser Ole Gunnar Solskjær kom ind på stadion sammen med resten af Uniteds spillertrup. Godt 75.000 tilskuere var på plads til nordmandens hjemmebanedebut som træner for klubben. Solskjær havde rystet posen en anelse i forhold til Uniteds seneste opgør mod Cardiff og givet plads til Fred, Mata og Diogo Dalot fra start. Det var ellers ikke fordi, der var grund til ændringer på baggrund af de spillemæssige præstationer. Uniteds nye caretaker fik nemlig som bekendt den bedst tænkelige start på sit nye job, da man slog Cardiff i sidste spillerunde med 5-1. Det har fået smilene tilbage hos spillere såvel som fans.

Der er efter en svær sæsonstart kommet optimisme tilbage på lægterne omkring Manchester United og den boblende optimisme var ligeledes til at spore hos spillerne fra start af dagens kamp mod Huddersfield, hvor man lagde friskt fra land med højt presspil og massiv boldbesiddelse. Det var dog Huddersfield som kom frem til den første store chance, da Kongolo bragede bolden over mål efter 9 minutters spil efter et langt indkast af danske Phillip Billing. Jesse Lingard stod for Uniteds første reelle skud på mål godt 5 minutter senere, men uden for alvor at true Huddersfields danske keeper, Lössl i målet. Uden rigtigt at blive farlige var det generelt United, som dominerede begivenhederne i første halvleg på Old Trafford her til eftermiddag på den traditionsrige Boxing Day og halvvejs i første halvleg sagde boldbesiddelsen 75-25 i hjemmeholdets favør.

Der var mange sekvenser med sammenhængende afleveringer for Unitedog en af de skevenser blev afsluttet med et skud på mål af Paul Pogba efter 25 minutter, men Lössl greb franskmandens skud.Den danske keeper kunne dog ikke stille meget op et par minutter efter, da Nemanja Matic sparker bolden i nettet i det 28′ minut efter et hjørnespark. 1-0 til United. 

Herfra var det United på det hele og det ene gennemspillede angreb efter det andet rullede hen over Huddersfields forsvar. Et af de bedre angreb kommer i det 39′ minutm, hvor Diogo Dalot måske burde have gjort det til 2-0, da Marcus Rashford bryder igennem på venstrekanten efter at have lavet en kanal på Huddersfields tredje danske islæt, Matthias Zanka Jørgensen og efterfølgende slår et indlæg ind i feltet, hvor han finder en helt fri Dalot foran mål. Den unge højreback rammer dog bolden skævt og skyder forbi mål. 

Rashford har selv et par forsøg på mål efterfølgende, men heller ikke han kan finde vej til netmaskerne og Huddersfields hårdt prøvede forsvar holder dermed stand og går til pause kun et mål nede. United burde have scoret flere mål, men kan dog glæde sig over at gå i omklædningsrummet med en føring for kun 8. gang i sæsonen men til gengæld for anden kamp i træk.  

Der var knald på fra start af anden halvleg, hvor begge hold havde gode forsøg inden for de første 5 minutter. Huddersfield brød blandt andet igennem i Uniteds højreside, hvor Diogo Dalot bliver rundet lidt for let, som fører til et skud på mål fra Huddersfield. Om det er den aktion, som fører til Solskjærs næste handling er ikke til at sige, men i hvert fald reagerer nordmanden prompte og skifter Dalot ud sammen med Fred blot 7 minutter inde i anden halvleg. Ind kommer i stedet Ander Herrera og Ashley Young. 

Udskiftningerne ændrer ikke det store ved det overordnede kampbillede, som fortsat er præget af massiv United-dominans. Men det massive spilovertag til trods, så udmønter det sig ikke i mål for United og når man ikke udnytter sit spilovertag, så risikerer man at modstanderen straffer det. Og det er Huddersfield tæt på at gøre efter en times spil, hvor belgiske Laurent Depoitre tvinger De Gea ud i en verdensklasseredning. 

Der går et sus igennem Old Trafford, som Uniteds anfører i dagens anledning på mirakuløs vis piller forsøget fra den store angriber, men United slipper med skrækken i denne omgang. Det var måske det chok, som United havde brug for i forhold til at finde den sidste skarphed frem. I hvert fald reagerer United med et modangreb, som efter flotte kombinationer ender hos Paul Pogba, der sparker bolden i mål via den venstre stople. 2-0 til United. 

Herefter var det så godt som game over for Huddersfield, der aldrig for alvor var tæt på at true Uniteds sejr. Til genglæd kunne United få plads til at folde sig ud og den plads udnyttede Paul Pogba til at sende et skud mod mål i det 78′ minut, som nøjagtigt som hans første mål sneg sig ind langs den venstre stople og forbi Jonas Lössl, som endnu engang måtte se sig passeret i Huddersfield-målet, 3-0 til United. 

United var i totalt kontrol. Og så kan man jo lige så godt udnytte situationen til at få sparet nogle spillere i et travlt juleprogram og samtidig give spilletid til nogle af klubbens unge spillere. Ind kommer således stortalentet Angel Gomes med godt 10 minutter igen, og han erstatter en yderst velspillende Juan Mata.

United-spillerne begyndte mod kampens slutning at udvise lidt magelighed og det udnyttede Matthias Zanka Jørgensen til at reducere til 3-1 i det 88′ minut efter, at et langt frispark lander foran den tidligere FCK-midtstopper tæt under mål. Det ændrer dog ikke på smilene hos Uniteds spillere og stab, da Jonathan Moss fløjter i fløjten efter 3 minutters tillægstid. United vinder kampen 3-1. 

 

 

 

Forrige artikel

MUTV: Martial ude med sygdom

Næste artikel

Solskjær: Pogba er glad

ANNONCE