Kagawa vil tilbage på holdet

Shinji Kagawa vil kæmpe sig tilbage i David Moyes’ startopstilling.

Shinji Kagawa har haft en svær tid i Manchester United. Det har ikke lykkedes japaneren at tage formen med fra tyske Dortmund, og det har været svært for Kagawa at få spilletid, siden Juan Mata er kommet til klubben.

Siden Matas tilkomst har Kagawa kun optrådt i Champions League-nederlaget til Olympiakos, hvor han blev skiftet ind efter 60 minutter. Fra den japanske landsholdslejr udtrykker Kagawa, at han er villig til at arbejde for at genvinde sin plads på holdet.

– Selvfølgelig er det vigtigt at få kampe, men der er ikke meget jeg kan gøre ved min situation, siger Kagawa til Japan Times og erkender, at præstationerne ikke har været gode nok.

– Jeg får ikke spilletid, så længe jeg ikke præsterer. Jeg kan ikke ændre situationen, så jeg skal bare blive ved med at være positiv og spille godt, lyder det fra japaneren.

Den 24-årige playmaker har spillet 9 Premier League-kampe i denne sæson, men har endnu ikke scoret.

Forrige artikel

United er ikke bedre!

Næste artikel

Kroos har ikke travlt med kontraktforhandlinger

ANNONCE