Kæphøj Solskjær: – I det mindste møder vi City hver sæson nu

Den norske manager var i topform på sit pressemøde forude for weekendens lokalbrag: “Det tog en del år for mig som spiller, før jeg oplevede et Manchester-derby.”

Da Ole Gunnar Solskjær kom til Manchester United i 1996, var City lige rykket ned. I 1998 røg de lyseblå hele vejen ned i den tredjebedste, engelske række, og de var ikke tilbage i Premier League før år 2000. 

Det var Solskjær ikke for fin til at gøre opmærksom på, da han fredag, cirka to årtier senere, sad som United-manager og skulle udtale sig om weekendens kamp mellem de to Manchester-klubber:

– I det mindste spiller vi kampe mod dem i hver sæson nu. Det tog en del år for mig som spiller, før jeg oplevede et Manchester-derby, sagde han med et smil.

Siden er der løbet meget olie gennem åen – med Abu Dhabi-regimets hjælp er City blevet en magtfaktor i engelsk fodbold. 

– Manchester City er et bedre hold nu, end dengag jeg spillede, sagde Solskjær.  

Siden Sir Alex Ferguson gik på pension i 2013 City vundet tre Premier League-trofæer, mens United – trods fire forskellige managers ved roret – ikke har været i nærheden af at ligne en mesterskabsbejler. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Martial tvivlsom, Pogba dømt ude af Manchester-derby

Næste artikel

Saudisk sportsminister afviser ikke United-interesse

ANNONCE