Jones: Vi skal tages seriøst nu

Tidligere på sæsonen grinte folk af Manchester United, men det er ikke tilfældet længere, mener Phil Jones.

Manchester United er ubesejrede i 11 kampe i alle turneringer under Ole Gunnar Solskjær, de er kravlet tilbage i Premier Leagues top fire, og derfor skal modstanderne tage United seriøst igen ifølge Phil Jones.

Solskjær har tegnet store smil på United-spillere og fans’ ansigter igen, og det har gjort rigtig meget godt, mener Phil Jones.

– Det har været hårdt, vi er blevet grinet af, men det gør vi ikke mere. Vi har bevist de seneste 12 kampe, at folk skal tage os seriøst, siger forsvarsspilleren ifølge Reuters.

United var 11 point efter Chelsea på fjerdepladsen, da José Mourinho blev fyret, men nu godt halvanden måned senere er de tilbage på Champions League-pladserne for første gang siden anden runde.

– Vi går ud for at spille fremad, og vi spiller med intention og formål, siger Jones.

Næste opgave for Manchester United er braget mod PSG tirsdag aften.

 

 

Forrige artikel

Meunier ude mod United

Næste artikel

Solskjær: Ærgerligt Neymar ikke er med

ANNONCE