Jones: Den gamle “feel good” stemning er tilbage

Phil Jones fortæller, at Solskjær har vækket den gamle “feel good” stemning til livs, der minder meget om den, han oplevede under Sir Alex Ferguson.

– Jeg føler bestemt den samme type vibe omkring stedet. Der er ligheder mellem nu og dengang. Det er rart og forfriskende, og vi alle nyder det. 

Den 27-årige midterforsvar er godt tilfreds med, at Solskjær er blevet permanent manager i klubben.  

– Ole har gjort et fantastisk stykke arbejde, siden han er trådt til. Man kan se det hos spillerne hver dag til træning. Men vi skal hele tiden forbedre os. Vi har et godt fundament at bygge videre på, og forhåbentligvis kan vi slutte stærkt. 

Jones fortæller også, at Solskjær har den seriøse side, der er nødvendig for at irettesætte hans spillere.

– Han er træneren. Han kender spillet ud og ind. Hvis vi skal irettesættes, så har han det, der skal til for at irettesætte os.  

Jones er én ud af fem spillere på holdet, der har spillet på fast basis under Sir Alex Ferguson. De fire andre er Chris Smalling, David De Gea, Ashley Young og Antonio Valencia. 

Forrige artikel

Solskjær: Omklædningsrummet var som at være til en begravelse

Næste artikel

Solskjær: Pogba er glad i Manchester United

ANNONCE