Jol sætter sin lid til Berbatov

Fulham-manager Martin Jol håber på, at Dimitar Berbatov finder noget magisk frem fra gemmerne, når Fulham gæster Old Trafford på lørdag.

FA Cuppens fjerde runde satte Premier League-klubberne Fulham og Manchester United op imod hinanden. Det bliver bulgareren Dimitar Berbatovs første gensyn med Old Trafford siden sit sommerskifte til London-klubben, og det møde har Martin Jol store forhåbninger til.

– Jeg ville elske at se Dimitar Berbatov score hattrick eller noget på Old Trafford, men det bliver selvfølgelig ikke let, siger Martin Jol til the Guardian.

Martin Jol har i glimt fået det bedste ud af den uortodokse angriber, men han har stadig problemer med at placere ham på banen.

– Mit problem med Dimitar er, at jeg både har brug for ham på midtbanen og i angrebet. Når han spiller alene på toppen, får han ikke bolden så meget, som vi har brug for. Vi vil lige så gerne bruge ham længere nede, for han er en god nr. 10 også. Men når vi så spiller ham der, mangler vi ham forrest. Det er med at finde balancen.

Dimitar Berbatov får muligheden for at øge på sin målkonto, der i øjeblikket hedder syv mål i 20 kampe, lørdag aften.

Forrige artikel

Rygtemøllen snurrer på højtryk

Næste artikel

Casillas misser United-opgør

ANNONCE