– Jesse er den engelske Iniesta

René Meulensteen er fuld af beundring for Jesse Lingard, som han sammenligner med Andres Iniesta.

I 2001 ankom hollandske René Meulensteen til Manchester United, hvor han i første omgang skulle arbejde med de unge talenter, og forbedre deres tekniske færdigheder. Siden kom han mere og mere med omkring førsteholdet.

En af de spillere som Meulensteen har arbejdet meget med er Jesse Lingard, der i denne sæson er ved at spille sig fast ind omkring holdet. Flere gode præstationer og et mål mod West Bromwich, har ligefrem medført en udtagelse til det engelske landshold for 22-årige Lingard.

Og René Meulensteen er da også fuld af rosende ord, når snakken falder på Lingard.

– Han er kvik, kan bruge begge fødder og har masser af tekniske færdigheder. Jeg sagde til ham, at han skulle se så mange klip med Andres Iniesta som muligt, for jeg ser Jesse som den engelske udgave af Iniesta. Der er selvfølgelig noget vej endnu, men jeg ser ham som den type spiller.

– Folk siger han er lille fysisk, og det ikke går i Premier League. Men se på Andres Iniesta, Xavi, Lionel Messi, David Silva, Juan Mata. De er alle fysisk små, men det betyder intet, hvis man har hurtige fødder, hjertet på rette sted og er hurtig i sine tanker, og Jesse har det hele, siger Meulensteen i følge manutd.com.

Netop Lingards manglende fysik, medførte i ungdomsårene, at han ofte spillede med holdene i årgangen under ham selv. Han var en miniput blandt kæmper, men United holdt fast i ham hele tiden. Mike Glennie, klubbens udviklings koordinator, spottede Lingard som 7-årig, da han spillede for Penketh United.

– Folk ser efter forskellige ting, men med Jesse var det simpelt. Han påvirkede kampene, og kunne helt tydeligt spille fodbold, siger Glennie. Også Uniteds u18-træner Paul McGuinness roser Lingard, der på trods af manglende fysisk størrelse, altid har vist mod i duellerne og altid ønsker at modtage bolden.

Meulensteen, der pt er konsulent for Philadelphia Union i USA, er glad for at se hans tidligere elev klare sig så godt på Old Trafford, og mener der er et kæmpe potentiale hos Lingard.

– Alt hvad du ser med Jesse – når han udfordrer en forsvarsspiller, hans selvtillid, hans tricks og små afleveringer – det er alt sammen naturligt for ham, fordi vi lærte ham det i en ung alder. Du skal nogle gange bare have chancen, og det er lige netop den han har fået nu, siger Meulensteen.

 

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Neville og de 27 andre managers

Næste artikel

Rojo ude med ny skade

ANNONCE