– Jeg ville have Neuer

Sir Alex Ferguson havde udset sig Manuel Neuer, men blev i sidste øjeblik overtalt til at hente David de Gea i stedet.

I 2011 blev David de Gea hentet til Old Trafford. Men nu afslører daværende manager Sir Alex Ferguson, at han egentlig havde set sig lun på en anden verdensklasse målmand.

Fergie havde udset sig tyske Manuel Neuer som afløser for Edwin van der Sar, men målmandstræner Eric Steele ville det anderledes. Han havde nemlig fulgt David de Geas udvikling i Atletico Madrid, og fik i sidste ende overtalt Sir Alex til at hente de Gea.

– Eric Steele havde holdt øje med David de Gea igennem længere tid, men så dukkede Manuel Neuer op i Schalke. Og jeg tror Schalke havde været glade, hvis vi havde hentet ham til England.

– Så mit problem var Eric, der bestemt mente vi skulle hente de Gea. Jeg sagde til ham, at Neuer er den komplette målmand, han er moden og et fysisk pragteksemplar. Eric svarede, at indenfor tre år ville de Gea være bedre. Det er noget af et statement, fortæller Sir Alex Ferguson.

David de Gea blev hentet til United for knap 18 millioner pund, og har ganske som Eric Steele forudsagde, udviklet sig til en af verdens absolut bedste målmænd. Men inden kontrakten blev skrevet under, var Ferguson en tur i Madrid for at se den nye målmand i aktion.

– Eric og jeg drog til Spanien for at se ham i aktion, i en udekamp mod Valencia. Og alt hvad jeg havde fået fortalt om ham – hans smidighed, hans fart og hans selvtillid – var helt tydeligt. Desuden havde Eric opbygget et forhold til de Geas forældre, så jeg var nødt til at stole på ham. Det er jeg rigtig glad for jeg gjorde, siger Sir Alex Ferguson.

David de Gea har de seneste par sæsoner været en af Uniteds absolut bedste spillere, og ved flere lejligheder holdt United inde i kampene med fantastiske redninger. Pt står den 25-årige spanske keeper noteret for 213 kampe for United.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

U21: Uafgjort mod Chelsea

Næste artikel

Herrera: Lige nu er vi bedre end City

ANNONCE