- Jeg har stadig tid tilbage af min kontrakt, siger Solskjær

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

- Jeg har stadig tid tilbage af min kontrakt, siger Solskjær

21 februar, 2021 - 16:07
Ole Gunnar Solskjær har fortsat mere end et år tilbage af sin kontrakt. Derfor taler han og klubben endnu ikke om en kontraktfornyelse, fortæller nordmanden til Manchestereveningnews.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Solskjær har været i Manchester United i over to år. Med kontraktudløb i sommeren 2022, begynder de engelske medier at spekulere i, om der allerede nu er forhandlinger igang mellem den 47-årige nordmand og klubben.

Disse spekulationer blev dog lørdag afkræftet af Solskjær.

- Jeg har stadig tid tilbage af min kontrakt, og mit job er at gøre det bedste for klubben. Mine samtaler med Ed (Woodward, red.) er altid private, siger Solskjær.

- Jeg taler med Ed hele tiden, og jeg ved, vi vil blive ved med at drøfte udviklingen af holdet.

Derudover fortalte Solskjær om klubbens forberedelser forud for sommertransfervinduet.

- Jeg kan ikke sige noget om individer. Men vi har opbakningen, siger Solskjær.

- Vi har en plan om at blive et meget succesfuldt United-hold – og et hold som topspillere ønsker at spille for.

Al fremtidigssnak bliver søndag klokken 20 gemt væk for en stund, når Newcastle gæster Old Trafford i Premier League.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.