– Jeg er stolt af mine spillere

Simon Grayson er stolt af sit mandskab. Han følte, at de gjorde alt hvad de kunne i kampen mod overmagten.

Et heroisk kæmpende Preston mandskab kunne næsten lugte en kvartfinale mod Arsenal. Holdet kom foran 1-0 i starten af anden halveg, men føringen holdte ikke til slut for Simon Graysons mandskab.

Manageren mener dog, at holdet virkelig kan bruge denne kamp til noget i kampen om oprykning til Championship.

– Spillerne kan virkelig være stolte, for jeg synes, det var en rigtig mandfolkepræstation. En taktisk klog indskiftning af Young efter vores mål ændrede virkelig kampbilledet, og Manchester United viste, at de er et fantastisk hold, sagde Grayson til BBC.

– Vi gik også over til en 4-4-2 opstilling, men havde ikke held med det. Når spillerne vågner op i morgen kan de dog være meget stolte af dem selv, og jeg er sikker på at vi kan bruge opgøret til noget, når vi skal kæmpe om oprykning.

Mange Preston spillere var sure på dommeren over det første mål, hvor det kunne se ud til, at Rooney står i en offside og skærmer for målmanden ved Herreras mål. Dette mål var dog helt korrekt, mener Grayson.

– Efter vi har set tv-billederne, må vi nok konstatere, at den var helt korrekt. Selvfølgelig brokker vi os, pulsen er helt oppe i det røde felt på dette tidspunkt, men målet var fair.

Forrige artikel

LVG: Vi viste fantastisk holdånd

Næste artikel

Hodgson: Rooney filmede ikke

ANNONCE