Ingen livline til Valdés trods plads i PL-truppen

Victor Valdés er blandt de 21 spillere, som Manchester United har registreret til denne sæsons Premier League, men det betyder ikke, at målmanden har en chance for at komme tilbage i varmen.

Der kom en ganske kontant udmelding fra Louis van Gaal, da han skulle forklare, hvorfor Victor Valdés ikke var med på Manchester Uniteds sommertour til USA. Målmanden havde nægtet at spille en reserveholdskamp, og derfor skulle han sælges.

I løbet af sommeren fandt man aldrig en køber til den 33-årige spanier, der fortsat er i klubben. I første omgang blev han ikke registreret i Uniteds Champions League-trup, men da Premier Leauge-truppen blev offentliggjort, var Valdés med.

Det betyder dog ikke, at han har fået en livline til at komme tilbage i varmen hos Van Gaal. Ifølge Manchester Evening News har Valdés forspildt sin chance, og han blev kun registreret for at leve op til reglerne. 

Klubberne må nemlig ikke undlade at registrere en førsteholdsspiller, så længe man ikke har udfyldt alle 25 truppladser på listen. Eftersom United “kun” har registreret 21 inklusiv Valdés, var man altså tvunget til at have ham med på listen.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Schneiderlin: Pressens syn på mig har ændret sig

Næste artikel

Rooney tangerer Charlton

ANNONCE