Ingen hyldest bustur hvis United vinder Europa League

Manchester United har ikke planlagt nogen hyldest af holdet, hvis det bliver til sejr på onsdag i Europa League.

Selvom Manchester United kan ende med at have vundet Community Shield, EFL cuppen og UEFA Europa League, så er det ikke nok til at lade holdet hylde i manchesters gade.

Det ser ud til at være holdningen hos klubben selv, der ifølge ESPN ikke har lagt op til nogen større hyldest af holdet hvis Ajax bliver besejret i finalen på onsdag.

Manchester United er ikke blevet hyldet i Manchesters gader siden 2013, hvor holdet blev kørt i bus rundt i byen efter klubbens 20. mesterskab. Over 100.000 mennesker deltog i hyldelsten.

Manchester City Council bekræfter overfor ESPN at klubben ikke har henvendt sig.

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mourinho: Lad mig komme hjem, vi er i finalen

Næste artikel

Gomes: En drøm der gik i opfyldelse

ANNONCE