Ighalo håber på Pogba-forlængelse

Tidligere United-angriber Odion Ighalo håber på, at Manchester United kan holde på Paul Pogba.

Der findes dårligt en læser af OldTrafford.dk, der ikke har hørt om og har en holdning til cirkusset omkring Paul Pogbas fremtid. Franskmanden har et år tilbage af sin kontrakt, og hans formkurve har været opadgående i løbet af foråret. Tidligere United-angriber Odion Ighalo håber, at United kan holde på ham.

– Hvis Manchester United har muligheden for at beholde ham, skal de gøre det. Han er så indflydelsesrig en spiller, og han er helt klart en af de bedste, jeg har spillet sammen med, siger Ighalo i et interview med Football Daily, og uddyber nærmere:

– Jeg så kampen mod Tottenham i går, og han var helt exceptionel. Både i hans assist til Greenwood, afleveringen til Cavani i første halvleg og i det defensive imponerede han mig. Han er bare så fantastisk en spiller.

Pogbas agent, Mino Raiola, har dog været ude længe og fortælle om, hvordan hans klient ikke er glad i Manchester United. Det er dog noget, Odion Ighalo ikke fortæller om.

– De eneste tidspunkter, Pogba ikke er glad, er når han ikke spiller. Ellers er han altid en glad fyr og er enormt vigtig for holdet, både på og udenfor banen, fortæller nigerianeren.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United tre kampe fra historisk udebanestatistik

Næste artikel

OldTrafford.dk anbefaler: Hudløst ærligt interview med Ighalo

ANNONCE