I fjendens lejr: “Jeg er tilfreds med uafgjort”

Den danske Manchester City-fan David Rasmussen er tilfreds, hvis de lyseblå får et enkelt point med hjem fra Old Trafford. Læs anden del af interviewet med ham her.

David Holm Rasmussen er 42 år og livslang supporter af Manchester City. Han har næsten været medlem af deres danske fanklub i et kvart århundrede og har været over at se dem flere gange.

– Hvad forventer du af kampen?

– At Mourinho gør, som han plejer, når han møder et hold, han har respekt for. Han kommer til at have et defensivt udgangspunkt. Og Guardiola kender kun til en ting, og det er at angribe. Så det bliver os med en masse boldbesiddelse, og så må vi se, om vi kan nedbryde Uniteds forsvar.

– Hvordan tror, du det kommer til at gå?

– Det er en meget lige kamp. Vi er nok det bedste hold lige nu, men jeres hjemmebanefordel udligner det lidt.

– Hvilket resultat vil du være tilfreds med?

– Uafgjort er fint.

– Kommer det til at betyde noget, at I tabte til Shaktar tirsdag aften?

– Nej. Vi skulle have et nederlag på et eller andet tidspunkt. Det er det første i sæsonen, og så synes jeg, det er fint, at det kommer i en kamp uden betydning, hvor vi stiller med en del reserver.

– Hvilke United-spillere frygter du mest søndag?

– I de sidste par kampe har vi indkasseret en del mål på dødbolde. Så derfor vil jeg nok pege på Lukaku og Fellaini.

– Er mesterskabet afgjort, hvis I vinder på søndag?

– 11 point er mange point, og sådan som vi har spillet, har jeg svært ved at se, at det skulle kunne glippe

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Manchester City

Næste artikel

The Sun: Bailly er ude i op mod to måneder

ANNONCE