Mathias Skov Rasch fra Odense har været Spurs-fan i 22 af sine 33 år på Jorden. På den tid har han oplevet sit hold gå fra at være kult til at være mainstream i Danmark. Han har set dem snuble foran målstregen igen og igen. Og han har accepteret store profiler blive solgt fra yndlingsklubben til Manchester United flere gange, end han har set klubben vinde trofæer.
Men lørdag aften får Tottenham håneretten, når de sparker ”de røde djævle” ud af FA Cuppen. Det regner Mathias i hvert fald med. Læs interviewet her, og bliv klogere på, hvad de har fantasier om kampen i fjendens lejr.
Hvorfor blev du Spurs-fan?
– Det gjorde jeg i 1996, fordi Allan Nielsen skiftede dertil. Jeg synes, han var sej og havde noget fedt hår – jeg elskede ham også i FCK, men mindre i Brøndby. Da han kom til Tottenham sammen med Jürgen Klinsmann, som kom retur, og David Ginola var jeg solgt til stanglakrids. Det var alle minde yndlingsspillere, der pludselig var på samme hold. Og så kunne jeg godt lide stadionet og farven på klubben og trøjerne.
Men ingen af dem er der længere nu. Hvorfor er du stadig fan 22 år senere?
– Jamen jeg begyndte at læse op og lære mere om klubben og dens historie. Jeg forstod, hvad rivaliseringen med Arsenal bundede i og lærte Tottenham at kende som en klub med stolte traditioner, der altid var blevet underkuet af de store klubbers autoriteter. I min tid har de for det meste altid været en eller to brikker fra at være en topklub, og når de kom tæt på at have ”brikken”, solgte de ham som regel. Og jeg må faktisk indrømme, at jeg altid har trives med tanken om, at vi er få, og at vi ikke er medløbere. Da vi vandt Liga Cuppen i 2008 græd jeg, og det tror jeg ikke, at United- eller Arsenal-fans ville have gjort.
Har du været over at se Tottenham på stadion?
– Ja, fem gange i alt. Jeg har set tre på White Hart Lane, en udebanekamp og en enkelt på Wembley.
Hvad ville det betyde for dig, hvis Spurs vandt Premier League?
– Det er fandme svært… Jeg har tænkt over det mange gange. Jeg ville blive mega glad. Men det ville også være ambivalent, fordi man stræber selvfølgelig efter at være den bedste klub, men jeg bliver ærgerlig over, at der kommer så mange medløbere i Danmark – nu også på grund af Christian Eriksen. Jeg er glad for, at jeg kan se alle Tottenham-kampe nu, fordi de er så eksponerede i danske medier. Men samtidig var der også noget fedt over, at det var lidt mere eksklusivt for nogle år tilbage. Hvis vi vinder ligaen næste år, vil mange sikkert gå ud og sige, at det også er fordi, vi er en rig klub. Fordi vi har fået et stort nyt stadion og store sponsorater. Men det er ikke derfor. Vi har gjort det den rigtige vej med en købepolitik og et ungdomsakademi, vi kan være bekendt. Og jeg ville være lykkelig. Som fodboldfan ville jeg føle, at jeg kunne leve med ro i sjælen efter det.
Hvad har været dit værste?
– Pedro Mendes’ mål på Old Trafford i 2005, som Roy Carroll tabte ind i målet i det 89. minut. Ingen var i tvivl om, at den var inde, men dommeren fløjtede ikke mål. De spillede 0-0. På det tidspunkt var det 20-30 år siden, Spurs havde slået United. Jeg så kampen på Kick Off i Odense med nogle venner, og vi blev så sure, at vi kom til at smadre nogle glas. Flemming (ejeren af Kick Off, red.) var skide sur. Men bagefter sagde han også, at han godt kunne forstå, at vi var blevet sure. For vi var blevet snydt. Det var frygteligt. Jeg var oprigtigt sur.
Som Tottenham-fan, hvordan vil du så beskrive din rivalisering med Manchester United?
– Rivaliseringen er slet ikke lige så stærk, som den er med Arsenal, og jeg synes, at danske United-fans er en del mere fornuftige at høre på, end krukkede Gunners- og Liverpool-fans herhjemme. Men udover den der Roy Carroll-episode gik det mig da også på, at United henter de bedste spillere fra Spurs en gang i mellem. Michael Carrick og Dimitar Berbatov var jo vores, før de var jeres.
Hvad har været dit bedste United-øjeblik som Tottenham-fan?
– Det kommer først på lørdag. Men ellers vil jeg sige den kamp i 2012, Gareth Bale var vanvittig, og Spurs slog United 3-2- på Old Trafford. Det var den første sejr på jeres hjemmebane siden 1989.
Vil du helst vinde Europa League og Liga Cuppen eller bliver nummer to i Premier League?
– Jeg ville vinde trofæerne. Helt klart. Nu er vi blevet nummer 2 og 3 – så klart et trofæ. Men jeg vil så ærlig talt også sige, at jeg hellere vil vinde FA Cuppen, end jeg vil vinde Europa League. Hvis Sevilla kan vinde sidstnævnte tre år i streg, har jeg ikke meget fidus til den.
Hvad forventer du dig af kampen på lørdag?
– Nu så jeg ikke Uniteds kamp onsdag, men jeg forventer, at vi er friskere, fordi vi sparede nærmest et halvt hold mod Brighton tirsdag. I de andre store kampe, hvor der virkelig har været noget på spil – mod Chelsea, United og Liverpool på Wembley – der har Spurs virkelig gjort det godt. Så jeg forventer, at vi kommer bragende ud. Jeg tror ikke, Spurs tager United på sengen, for det er Jose Mourinho for rutineret til at lade ske. Men jeg tror virkelig, at vi går videre. Enten scorer Tottenham et tidligt mål – måske ikke efter 10 sekunder denne gang – men så efter et kvarter. Ellers står der 0-0 ved pausen, og så moser vi jer i anden halvleg, fordi vi vil det mere, og fordi vi er i bedre form. United har på ingen måde imponeret mig i denne sæson. Årets Hold, som netop er blevet kåret, er faktisk meget retvisende for, hvor de to hold står henne i forhold til hinanden lige nu. Vi har tre spillere på – heriblandt Premier Leagues bedste angriber. I har en, og det er jeres målmand. Det siger også noget om den type fodbold, I praktiserer.
Hvem er FA Cuppen vigtigst for – United eller Tottenham?
– Den er lige vigtig. Der er ingen af dem, som kan tåle ikke at vinde det trofæ i år.
