David Holm Rasmussen er 42 år og livslang supporter af Manchester City. Han har næsten været medlem af deres danske fanklub i et kvart århundrede og har været over at se dem flere gange.
Alligevel har han haft mod på at stille op til interview med fjendens medie, oldtrafford.dk, forude for Manchester-derbyet på søndag.
– Hvor mange fans har I egentlig i jeres supporterklub i Danmark?
– 200 betalende medlemmer, tror jeg. Men jeg er ikke helt sikkert.
– Det var godt nok ikke særlig mange.
– Nej.
– Hvor længe har du været Manchester City-fan?
– Så længe jeg kan huske. Hvorfor ved jeg ikke helt præcist. Jeg har nok set en god kamp med dem en tipslørdag. Da jeg så blev ældre, og Manchester United begyndte at vinde det hele, pissede det mig helt vildt af. City repræsenterede det modsatte. De var på ingen måde en succes, og jeg havde nok lidt en forkærlighed for underdoggen. Jeg meldte mig ind i supporterklubben, da jeg var 18 år, så jeg har snart 25 års jubilæum.
– Hvordan har det været at vokse op med miserable Manchester City? Lillebroren, der rodede i de lavere rækker, mens storebroren vandt trofæer og hjerter i hele Europa?
– Det har da været specielt. Men det er jo også anderledes og fedt på en eller anden måde. At United vandt fire-fem mesterskaber var jo, hvad man forventede. Men man forventede aldrig, at City ville vinde. Og så følte jeg, at vi i mange år repræesneterede den ægte engelske fodboldkultur, som den var, da jeg blev fan som dreng.
– Ja, og i de år pegede i jo i høj grad fingre af Manchester United. I kritiserede klubben for at bruge for mange penge, kaldte United-fansene for ”Glory Hunters”… Hvordan har du det med, at I selv er blevet alt det, I plejede at hade?
– Det har jeg det ambivalent med. Det var nemmere at pege fingre i gamle dage, det har du fuldstændig ret i. Men man kan sige, at alting har en pris, og det er også meget sjovt at prøve at vinde 6-1 på Old Trafford. Og det havde vi nok ikke gjort uden alle de penge.
– Så det du siger er, at du godt kan leve med at have en lidt dårlig smag i munden over hykleriet, hvis bare det skylles ned med mesterskaber og sejrschampagne?
– Før vi fik alle de penge var det bedste resultat, jeg oplevede som fan, en 12. plads i Premier League. Og det er da ikke fordi, det ikke er sjovt at følge et hold i midten af tabellen. Men det er bare sjovere at kæmpe med om mesterskaber.
– Hvordan har du det med alle de nye Manchester City-fans?
– Det er da okay. Jeg snakker mest med dem, der har været fans længe, fordi de er i min omgangskreds. Men de nye medlemmer er velkommen. Også selvom jeg godt er klar over, at mange unge drenge er lidt mindre trofaste overfor de hold, de støtter.
– Som mangeårig fan kan du så godt nogle gange føle, at Manchester City har tabt deres sjæl?
– Hvis jeg skal svare ærligt, så er det da nok svært at genkende den klub, jeg blev forelsket i. Der er mange ting, der er lavet om. Maine Road er blevet til Etihad. 11 hårdtarbejdende britiske spillere er blevet til Silva, De Bruyne og hvad de ellers hedder. Vi pegede fingre af United, fordi de købte sig til mesterskaberne. Men det er jo det samme med os nu. Det ærgrer mig en gang imellem som gammel nostalgiker, men jeg kan jo ikke lave om på, at det også er en generel udvikling i hele Premier League.
– Hvad er det værste ved at være Manchester City-fan?
– Det er, når der er nogle idioter, der kalder det en købeklub. Så plejer jeg at spørge, ”hvordan definerer du en købeklub?”
– Hvordan definerer du selv en købeklub?
I ordets mest bogstavelige forstand er det en klub, der køber spillere. Og det gør alle jo. Jeg ved selvfølgelig godt, at de mener, at vi har mange penge, og at vi har fået dem foræret af en araber. Men i virkeligheden er vi jo ikke så andereldes fra alle de andre.
SØNDAG KAN DU LÆSE ANDEN OG SIDSTE DEL AF INTERVIEWET MED DAVID HOLM RASMUSSEN, HVOR HAN FORHOLDER SIG TIL KAMPEN PÅ OLD TRAFFORD.
