Hodgson: Det bedste hold vandt

Crystal Palace-manager Roy Hodgson deler roser ud til Manchester United, efter at hans hold blev besejret 3-1 på hjemmebane.

Onsdag aften hentede Manchester United deres ottende udebanesejr i streg, og selvom det gik ud over Roy Hodgsons Crystal Palace-hold, så er den 71-årige britte stor nok til at anerkende Uniteds præstation. 

– Vi må bare indrømme, at det bedste hold vandt, lyder det fra Hodgson efter kampen. 

– Der er ingen tvivl om, at United spiller godt. De er godt organiserede, og deres arbejdsrate er imponerende.  

Ifølge Roy Hodgson var det især fra anden halvlegs start, at Ole Gunnar Solskjærs mandskab dominerede. Romelu Lukaku gjorde det til 2-0 efter 52 minutter.

– I første halvleg holdt vi godt stand, men nogle gange var vi for passive. Anden halvleg var en spand koldt vand i hovedet, siger Hodgson.

Selvom United tilsyneladende havde Palace i sækken, så lykkedes det for London-klubben at reducere til 1-2. Sammen med hjemmepublikummet lagde de pres på United, men syv minutter før tid lykkedes det alligevel for Ashley Young at lukke kampen. 

 

Forrige artikel

Solskjær: Garner kan blive en topspiller

Næste artikel

Spillerkarakterer: Lukaku er kampens spiller med to mål

ANNONCE