Historisk: Joel Glazer i dialog med United-fans

På et af de årlige Fans Forum-møder var Glazer-familien for første gang i sin tid som ejere repræsenteret.

Joel lovede på på Fans Forum blandt andet, at der vil blive invensteret i et skrantende Old Trafford samt træningsanlægget Carrington, som ifølge flere også trænger til opgraderinger. Derudover insisterede han på, der bliver investeret i førsteholdet.

Nogle af citaterne lyder således: 

Om Old Trafford:
“Old Trafford er hjertet i Manchester United og selvom vi har brugt mere end 100 millioner pund på infrastruktur de seneste 10 år, så kommer vi til at accelere processen omkring at planlægge og strukturere en opgradering af stadion.”

Om Manchester Uniteds fremtid:
“Vi ønsker, at klubben altid er succesfuld og vinder trofæer og for at konkurrere om trofæer, så er investering nødvendig. Den kommercielle vækst klubben har haft hjælper til at skabe overskud og sikrer en sund forretning. Denne tilgang har tilladt, at vi kan have den højeste net spend i fodbold de seneste fem år og sikrer, at vi kan give store lønninger. Som et resultat af dette har vi også kunnet holde billetpriserne på et niveau, hvor alle kan være med, og priserne på sæsonkort er ikke steget de seneste 10 år. Det er noget, vi er meget stolte af.”

Derudover så løftede Joel Glazer også sløret for et arbejde, som klubben vil lave med Manchester United Supporters Trust (MUST), som skal munde ud i et Fan Advisory Board, hvor udvalgte fans og fangrupper er repræsenteret. Disse vil blive taget med på råd i forbindelse med større beslutninger – eksempelvis hvilke turneringer, klubben skal deltage i.

Fans Forum-formatet bliver også udvidet og flere fans vil have mulighed for at blive repræsenteret.

I forhold til den kritik der er af økonomien omkring ejerskabet af klubben, så udtaler Joel Glazer, at man ikke vil ændre på den måde, familien trækker penge ud af klubben, ligesom de ikke vil commite sig til at betale af på klubbens gæld.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Athletic: United i Sancho-forhandlinger med Dortmund

Næste artikel

Romero og syv andre forlader Manchester United

ANNONCE