Herrera rykker tættere på ny kontrakt

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Herrera rykker tættere på ny kontrakt

20 februar, 2019 - 12:08
Ifølge de engelske tabloidaviser er Ander Herrera og Manchester United tæt på at nå til enighed omkring en treårig kontraktforlængelse til en værdi af 100.000 pund om ugen. Den spanske spiller er kontraktfri til sommer.

Rashford sparker frispark ©Getty

Ander Herrera er klar til at binde sig til Old Trafford. Det skriver både The Sun, Daily Mail og The Mirror. 

Ifølge de engelske aviser er der efterhånden enighed om at forlænge spanierens nuværende kontrakt, som lyder på 100.000 pund om ugen, med tre år. Det vil i så fald forhindre, at midtbanespilleren kan smutte transferfrit til sommer. 

- Klubben har gjort det klart for ham, at de vil beholde ham. Ander har en ung familie, og han er godt integreret i området. Han er også meget populær blandt fansene, siger en unavngiven kilde i klubben til The Sun. 

- Hans nye kontrakt bliver ikke så anderledes fra den, han har nu. Alt ser ud til at gå i den rigtige retning, lyder det også fra kilden. 

Eftersigende skulle kontraktforhandlingerne rent faktisk have været gået i stå for nogle måneder siden. Men ovenpå Herreras forrygende form under Ole Gunnar Solskjær, er der kommet liv i forhandlingerne igen. 

Så sent som i mandags spillede den 29-årige midtbanedynamo en afgørende rolle i Uniteds 2-0-sejr over Chelsea på Stamford Bridge, hvor han også kom på tavlen. 

Samtidig rapporterer ESPN, at Herreras spanske amigo David de Gea også nærmer sig en kontraktforlængelse. 

United har allerede forlænget kontrakter med Anthony Martial, Luke Shaw, Phil Jones, Scott McTominay og Chris Smalling i indeværende sæson. 

 

Køb trøjen her