Henderson: Jeg er god nok til at stå for United nu

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Henderson: Jeg er god nok til at stå for United nu

16 juni, 2019 - 12:54
Den unge keeper, som fik 21 ud af 46 mulige clean sheets i Championsship i seneste sæson, udtaler, at han klar til at være førstemålmand i Manchester United.

Dean Henderson ©Getty

Dean Henderson havde en sensationel sæson på leje Sheffield United i 2018/19, hvor han var en stærkt medvirkende faktor til, at de rykkede op. Nu er han klar til Premier League, men helst i Manchester United. 

- Det er vildt at sige. Men mener jeg, at jeg bør spille for Manchester United nu? Ja, det gør jeg, siger Henderson til Daily Mail. 

- Jeg mener, jeg er god nok, og at jeg vil kunne hjælpe holdet. Hvis ikke, så tager jeg tilbage til Sheffield United, spiller en sæson der og beviser overfor Manchester United, hvad de går glip af. 

Hendersons udvikling kan vise sig at være perfekt timet for Ole Gunnar Solskjær. David de Gea er usikker på, om han vil binde sig til klubben, efter at hans kontrakt udløber om et år, og Dean Henderson lægger ikke skjul på, at det er hans helt store drøm at vogte buret på Old Trafford.

- Jeg ville give mit højre ben for at spille for den fodboldklub, siger Henderson. 

- Det har været min drøm, siden jeg var en lille dreng, hvor jeg var fan af klubben. Jeg vil bilve ved at arbejde hårdt i baggrunden og vente på alle de chancer, der kommer. Og når de kommer (chancerne, red), vil jeg vogte buret de næste 10-15 år. 

Hvis du gerne vil se Dean Henderson i aktion, er han pt. til EM med det engelske U21-landshold.