- Hele holdet skal stramme op

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

- Hele holdet skal stramme op

14 december, 2013 - 09:45
Det er ikke en persons skyld, men hele holdets, at United ikke er kommet bedre fra start i Premier League, siger Danny Welbeck.

Da United i sidste uge tabte to gange hjemme på Old Trafford indenfor ganske få dage, var der mange steder tale om et hold i krise. Mange pegede fingre af David Moyes, men det er ikke fair i følge Danny Welbeck.

- Det var uhørt at vi tabte to hjemmekampe i træk på Old Trafford, vi har brug for at se lidt på os selv. Vi må alle tage ansvaret, da det ikke er en persons skyld det her. Hele holdet har svigtet, siger Welbeck til MUTV.

Selv om afstanden til førerholdet Arsenal nu er oppe på 13 point mener angriberen dog ikke at løbet er kørt endnu. Sæsonen har indtil nu vist, at ingen hold er urørlige og alle topholdene smider flere point end forventet.

- Sæsonen har været ret uforudsigelig, man kan ikke gå ind til en kamp og være sikker på at vinde. Man skal være fysisk og mentalt parat hele tiden. Vi har sat os ned og snakket om at fokusere på næste opgave. Vi skal ikke se så langt ud i fremtiden, og snakke om titlen, så er det man bliver distraheret, så vi skal være fokuseret på næste kamp, siger Welbeck.

Med Robin van Persies skade, der vil holde topscoreren ude i en måneds tid, er der langt op til mere spilletid i front for Welbeck. Og det passer den 23-årige angriber fint.

- Uanset hvor manageren sætter mig til at spille, gør jeg mit bedste udfra de evner jeg har til at dække den position. Men jeg vil helst spille helt fremme, løbe bag forsvaret og score mål, lyder det fra Danny Welbeck.