Louis van Gaal bliver inden længe udnævnt som ny manager for Manchester United.
Det skriver Andy Mitten i sin klumme på United.no.
– Van Gaal har mødt Ed Woodward ved flere lejligheder, og United har haft hans kontrakt klar de sidste ti dage. Hans forventede ansættese er nært forestående, men han skal stadig beslutte sig for, hvem han vil arbejde med. Ryan Giggs havde et møde om sin fremtid dagen efter sejren mod Hull, lyder det fra Andy Mitten.
Han er kendt for at have fingeren på pulsen med, hvad der foregår bag murene på Old Trafford.
Manchester United har angiveligt været i kontakt med Det Hollandske Fodboldforbund om, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at præsentere Louis van Gaal.