– Han sparker som Ronaldo

Unge Marcus Rashford er muligvis den mest omtalte United-spiller den seneste måned. Paul Scholes mener, at der er meget i vente fra den unge angriber.

Først scorede Rashford to mål i 5-1 sejren over danske FC Midtjylland og få dage senere scorede han to gange mod rivalerne fra Arsenal.

Siden har snakken om den unge angriber været megen og for en stund var al snak om krise i storklubben forstummet. Paul Scholes, der også selv kom fra Uniteds akademi, mener, at Rashford kan nå langt.

– Han har kun spillet nogle få kampe, og hans mål har været meget simple, men han har så meget mere, end det vi har set. Han er hurtig, han er god uden for feltet, og så kan han sparke til en bold.

– Det er ikke noget, vi har set i kamp endnu, men han kan ramme bolden så den dykker. Lidt ligesom når Ronaldo sparker frispark, udtaler Scholes til United We Stand.

Rashford kan få endnu en chance for at imponere, når United senere i dag møder West Ham i FA Cuppen.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Hvem er Ro-Shaun Williams?

Næste artikel

Rooney kommer ikke i kamp foreløbig

ANNONCE