– Han er ved godt mod

Louis van Gaal giver en helt frisk opdatering på Luke Shaw og den forfærdelige skade.

Louis van Gaal talte på dagens pressemøde om den skadede Luke Shaw, som stadigvæk er i Holland. Holdet vil dog gøre alt, de kan, for at han og familien får det så godt som muligt, når turen går til Manchester igen. Han siger samtidigt at Shaw er ved godt mod, og at han nok skal komme stærkt tilbage igen.

– Det ser godt ud med Shaw. Det ser allerede meget bedre ud end den anden dag, det er helt sikkert. Han ved selvfølgelig godt, at nu venter der en lang genoptræning, men oprerationen gik godt, så det er rigtigt positivt, sagde LVG på dagens pressemøde. 

– Når jeg taler om emnet, giver det ham kræfter til at kæmpe i den her tid. Alle spillere og kollegaer har ringet til ham og givet en masse omsorg. Jeg har skrevet og sagt, at jeg vil ringe senere, fordi han bliver også nødt til at hvile sig, og det er afgørende for genoptræningen. 

– Vi har sendt folk til Holland for at sørge for hjemrejsen. Det er noget, vi skal sørge for, både for ham og familien, som er ved ham lige nu.

Et stort tab

Manageren indrømmer, at tabet af Luke Shaw er stort for holdet. Han var inde i en glimrende periode og var vel i sit livs form, da den forfærdelige skade skete.

– Jeg sagde allerede før sæsonen, at i år var hans år, så det er et kæmpe tab. Han er startet fantastisk, så vi kommer virkelig til at mangle ham. Shaw og Memphis fungerede godt sammen på kanten, så nu skal vi til at opbygge det forfra. 

– Det vil også blive svært for den spiller, som nu kommer til at erstatte ham på den plads. 

 

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Juan Mata sætter sit all time United-hold

Næste artikel

Rooney er klar igen

ANNONCE