Guardian: United og Inter diskuterer Lukaku-handel i London

Engelske The Guardian fortæller torsdag, at repræsentanter fra Inter er rejst til London for at diskutere et køb af Romelu Lukaku.

Romelu Lukaku har gennem det meste af sommeren været rygtet til Italien, og især har rygterne om Inter som hans næste klub været vedholdende. Og det ser ikke ud til at stoppe endnu.

Den normalt velinformerede avis The Guardian mener således at vide, at Inters sportsdirektør, Piero Ausilio, er rejst til London for at mødes med repræsentanter fra Manchester United.

Sammen skal de forhandle om en mulig handel, der sender den belgiske angriber til Milano. Det skriver The Guardian torsdag.

Avisen kan også fortælle, at det er første gang, repræsentanterne mødes.

Inters bud skulle eftersigende gå på et to-årigt lejemål med en efterfølgende option på at købe Lukaku permanent. Betalingen skulle lyde på 10 millioner euro nu og yderligere 30 millioner næste sommer og 30 millioner i sommeren 2021. 

Det vil altså sende 70 millioner euro eller cirka 522 millioner kroner til Old Trafford. 

The Guardian nævner dog også, at Inter er nervøse for, om United er til at handle med, efter italienerne for to år siden ikke ville sælge Ivan Perisic til netop United, da englænderne var ude efter ham.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Kleberson: Salg af Lukaku vil være et tab for United

Næste artikel

United præsenterer ny udebanetrøje

ANNONCE