Greenwood: Det var en hård kamp

Manchester United vandt her til aften tre hårdt tilkæmpede point, da de slog Brighton 2-1. Kampens matchvinder, Mason Greenwood talte med BBC efter kampen

Det var en flot anden halvleg og en holdindsats, der sikrede de tre point i dagens kamp hjemme mod Brighton, fortæller Kampens matchvinder, Mason Greenwood, som BBC talte med efter kampen. 

– Det var en hård kamp, som vi ikke startede særlig godt. Da de scorede det første mål, vidste vi, at vi måtte hanke op i os selv. Det gjorde vi i anden halvleg, hvor alle spillede helt forrygende, siger Mason Greenwood, der desuden påpeger, at United skulle være kreative i offensiven på grund af Brightons dybde. 

Greenwood afgjorde kampen efter 83 minutters spil på et hovedstød. Et mål der både luner holdet og Greenwood selv. 

– Det er et kæmpe boost for selvtilliden endelig at score. Især fordi jeg ikke har scoret så mange mål i Premier League som jeg gerne ville. Nu scorede jeg på et hovedstød i dag, og det er faktisk også noget jeg har trænet en del på. 

Nu er det efterhånden en vane, at United starter deres kampe med at komme bagud, derfor føler Greenwood heller ikke, at holdet var bekymrerede da de indkasserede det første mål. 

– De scorede det første mål, forsvarede sig godt og holdt os fra fadet. Selvom det tog lang tid at bryde dem ned var vi ikke bekymrerede for udfaldet. Vi vidste vi havde kvaliteten og alle holdt hovedet koldt under hele kampen. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Greenwood header United til sejr

Næste artikel

Solskjær: Vi ønsker at sætte os på andenpladsen

ANNONCE