Giggs: Fernandes kan gøre, hvad Cantona og van Persie gjorde

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Giggs: Fernandes kan gøre, hvad Cantona og van Persie gjorde

23 maj, 2020 - 12:28
Ryan Giggs mener, at Bruno Fernandes har potentiale til at have en ligeså stor effekt på holdet, som ikoner som Eric Cantona og Robin van Persie havde.

Bruno Fernandes ©Getty

I et interview med MUTV forholder Ryan Giggs sig fra alt til Daniel James' udvikling i Manchester United til Bruno Fernandes' enorme betydning og Uniteds formkurve før coronapausen. Og den førnævnte portugiser er Giggs meget imponeret af.

- Man så det samme med Cantona og van Persie - jeg sammenligner dem ikke, men han (Bruno Fernandes, red.) har på samme måde givet sine holdkammerater et kæmpestort løft, og vi har jo set før, hvor stor en effekt en enkelt spiller kan have. Jeg mener stadig, at vi mangler fire eller fem spillere, men vi er godt på vej, fortæller Ryan Giggs.

Manchester United og Bruno Fernandes var inde i en enormt positiv formkurve inden coronapausen, hvor United ikke tabte en eneste kamp siden portugiserens ankomst. Og Ryan Giggs tror på, at holdet kan fortsætte i samme retning.

- Det var en skam, at sæsonen blev sat på pause, for vi var flyvende. I starten af Oles tid var holdet fremragende, så kom der en hård periode, men nu er vi snart der, hvor vi gerne vil være. Jeg er meget imponeret over de spillere, der er blevet handlet ind, som alle har hjulpet holdet.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.