Gary Neville: Tvivler på det centrale forsvar

Neville er i tvivl, om Manchester Uniteds centrale forsvar er godt nok.

Den tidligere Manchester United kaptajn Gary Neville var ikke imponeret over Uniteds forsvar i 3-2 nederlaget til Brighton. Udtalelsen kommer i kølvandet på et transfervindue, hvor flere centrale forsvarsspillere blev rygtet til klubben.

– Der var ikke nogen tvivl inden sæsonens første kamp, at Manchester United manglede en eller to stærke forsvarsspillere. Jose Mourinho havde ifølge ham selv, givet en liste med navne uden at nogle af dem blev hentet. Måske var de for dyre, eller måske passede de ikke ind i klubbens filosofi, udtalte Neville til Sky Sports.

At det netop er centrale forsvarsspillere, som blev rygtet til klubben, mener Neville ikke er en tilfældighed.

– Det vi så i dag (Red. mod Brighton), var to spillere i Eric Bailly og Victor Lindelof, som begge mangler selvtillid. Eller også er de ikke gode nok? Måske ligger svaret midt i mellem. For mig at se mangler de begge at udstråle autoritet. Hvis de for eksempel havde John Terry, Jaap Stam, Rio Ferdinand eller Nemanja Vidic til at spille ved siden af, ville de sikkert klare sig udmærket.

Om de to midterforsvarsspillere er dygtige nok til at spille i Manchester United, må tiden vise. Faktum er dog, at det kun er Arsenal (med et svært program), Fulham, West Ham og Huddersfield som har lukket flere mål ind i sæsonen indtil videre.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Pogba kritiserer dagens præstation

Næste artikel

U23: Sejr over Aston Villa i første hjemmekamp

ANNONCE