Fransk medie: Zidane vil være manager i United

Ifølge franske L’Equipe ønsker den tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane at overtage Jose Mourinhos job.

Hvis det står til Zinedine Zidane, er han manager på Old Trafford fra næste sæson af. Det skriver det franske medie L’Equipe. 

Den legendariske franske midtbanespiller har på tre år som træner for Real Madrid vundet Champions League tre gange, hvorefter han sagde op ved udgangen af seneste sæson. Siden da har han været klubløs. 

Der var mange rygter om, at han skulle være fransk landstræner efter VM-slutrunden. Men ovenpå Frankrigs triumf i Rusland, bliver det nu spået, at Didier Deschamps fortsætter som landstræner. 

Derfor har Zinedine Zidane nu sat næsen op efter at komme til Premier League, skriver L’Equipe, og han er specielt interesseret i Manchester United-jobbet. 

Jose Mourinho forlængede sin kontrakt med “de røde djævle” så sent som i foråret, så den nu løbet frem til år 2020. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Manchester United føler sig overbeviste om, at David de Gea forlænger

Næste artikel

Blind takker United-fans og Mourinho

ANNONCE