Fransk medie melder forsvarsspiller på vej til United

Ifølge La Voix Du Nord er United interesseret i at hente centerbacken Facundo Medina hos RC Lens.

Manchester United er angiveligt villige til at tilbyde RC Lens 90 millioner for forsvarsspilleren Facundo Medina. Det fortæller det regionale medie La Voix Du Nord, der regnes for at være troværdige, hvad angår franske transfers.

Facundo Medina har blot spillet en halvsæson for sin franske klub, der i sommer hentede ham til fra hjemlandet Argentina. Den 21-årige forsvarsspiller, med venstrebenet som sit foretrukne, har i 11 kampe vist imponerende evner, hvor det også er blevet til en landsholdsdebut, og nu angiveligt interesse fra United.

Lens’ manager, Franck Haise, kunne på dagens pressemøde ikke afvise spekulationerne.

– Kan vi miste Medina her til vinter? Vi kan miste alle spillere i øjeblikket. Det er et åbent transfervindue. Det er ikke noget jeg kan gøre noget ved.

Medina regnes som en erstatning for Marcos Rojo, hvis afgang forventes snarligt.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky: Sancho-forhandlinger afhænger af United

Næste artikel

Optakt: Titelmarchen fortsætter mod Fulham

ANNONCE