Fransk medie: Martial har afvist en femårig kontraktforlængelse

Ifølge sportsmediet RMC Sport har den franske offensivspiller takket nej til en ny kontrakt i Manchester United. Atletico Madrid, Tottenham, Juventus og PSG er angiveligt alle interesserede i hans signatur

For nyligt skrev Mohamed Bouhafsi fra RMC, at Jose Mourinho havde givet grønt lys til et salg af Anthony Martial. Nu kommer der flere nyheder af den kaliber fra den samme journalist, fra det samme medie. 

De mener, at Anthony Martial og hans agent angiveligt har afvist en femårig kontraktforlængelse fra Manchester United. Manglen på spilletid efter købet af Alexis Sanchez skulle være den tidligere Monaco-spillers primære motivation til at søge væk.

Men derudover beretter RMC også om et “koldt forhold” mellem Jose Mourinho og Anthony Martial, der angiveligt begge har mistet tålmodigheden med hinanden. 

Tilsyneladende bliver det heller ikke svært for den 22-årige spiller at finde en ny klub. I samme artikel skriver RMC nemlig, at både Atletico Madrid, Tottenham, Juventus og PSG er blandt de mulige bejlere. 

For mindre end en uge siden blandede den franske landstræner Didier Deschamps sig også i Anthony Martials transfersituation. Han opfordrede Manchester United-spilleren til at tage en beslutning. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Manchester is RED!

Næste artikel

Irwin: United har taget store skridt

ANNONCE