Fosu-Mensah tæt på lejeophold hos Hertha Berlin

Timothy Fosu-Mensah er kun detaljer fra at drage til Hertha Berlin på lån i den kommende sæson.

20-årige Timothy Fosu-Mensah gjorde det okay i sidste sæson på udlån hos Crystal Palace i Premier League. Han har også gjort det ganske fornuftigt i sommerens pre-season kampe i USA, men da der er hård konkurrence om pladserne, ventes den unge hollænder at drage på udlån igen i denne sæson.

I følge flere kilder i Tyskland, heriblandt Sky Germany, er det blot detaljer som skiller parter for at lave en aftale, som løber hele den kommende sæson. Her skulle cheftræner Pal Dardai være interesseret i Fosu-Mensah, da hans alsidighed er et kæmpe plus for det tyske mandskab.

Fosu-Mensah har dog også tiltrukket opmærksomhed hos flere andre klubber, og det skulle være op til forsvarsspilleren selv at vælge hvilken af de interesserede klubber, der vil passe bedst ind i det kommende års tid.

United spiller i aften i netop Tyskland, hvor Bayern München tager i mod på Allianz Arena. Fosu-Mensah er med i truppen, og kan altså muligvis forlænge opholdet i Tyskland. Vi følger op på tyskernes interesse i stortalentet, hvis ikke en anden klub overhaler Hertha på målstregen.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Ugens rygter

Næste artikel

Startopstillingen mod Bayern München

ANNONCE