Forrygende Bruno og Pogba i United-storsejr

Leeds blev for anden sæson i træk sendt hjem fra Old Trafford med en endefuld.

Bruno Fernandes og Paul Pogba viste begge storformen, da United hjemme foran et fuldt Old Trafford besejrede Leeds United med 5-1 i sæsonens første kamp. 

Portugiseren noterede sig for sæsonens første tre mål, mens franskmanden noterede hele fire(!) assist til sin konto.

Hjemmeholdet startede kampen bedst, og det var på ingen måde ufortjent, da Bruno Fernandes på oplæg af Pogba bragte United foran efter en halvtime. Inden da havde United tæt på ved Paul Pogba og Mason Greenwood.

Leeds udlignede i starten af anden halvleg, og det sendte et chok gennem Old Trafford, men på otte forrygende United-minutter satte først Greenwood og siden to gange Bruno Fernandes skabet på plads.

Til slut var det Fred, der satte trumf på efter Paul Pogbas fjerde assist i kampen.

En voldsom start af ‘De Røde Djævle’ på en dag, hvor franske Raphaël Varane til stor jubel blev præsenteret foran et fuldt Old Trafford før kampstart. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Officielt: Raphael Varane er ny United-spiller

Næste artikel

Karakterbogen: Historisk med to 'kampens spillere'

ANNONCE