Flyforbindelse mellem Aarhus og Manchester åbner i dag

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Flyforbindelse mellem Aarhus og Manchester åbner i dag

01 april, 2019 - 15:49
Fra og med i dag kan østjyder nu flyve direkte fra Aarhus til Manchester.

I samarbejde med SAS har Aarhus Airport i Tirstrup åbnet en flyforbindelse mellem Aarhus og Manchester, som betyder, at jyske fodboldfans ikke behøves at drage til Kastrup Lufthavn for at flyve til Manchester for at se fodbold.

- Manchester er et knudepunkt for kulturelle oplevelser og businessophold, og har især været efterspurgt af det østjyske erhvervsliv, hvor mange større virksomheder har interesser i og omkring Manchester, siger direktør i Aarhus Airport, Peter Høgsberg.

- Ruteåbningen er den første af en række nye SAS-ruter fra Aarhus, og dermed udbygger SAS sin massive tilstedeværelse og væksten i lufthavnen, fortæller han også.

Der kommer til at være tre ugentlige afgange mellem Aarhus og Manchester, som kommer til at flyve fra og med i dag.