Flere medier enige: United trækker sig fra Dybala

SkySports, Telegraph og Manchester Evening News melder alle, at United ikke agter at opfylde Paulo Dybalas lønkrav.

Manchester United føler sig ikke overbeviste om, at Paulo Dybala brænder for at komme til klubben, og derfor vil de ikke længere forsøge at overtale argentineren til et skifte.

Det skriver både SkySports, The Telegraph og Manchester Evening News søndag aften.

Juventus-spillerens rådgivere har været i England de seneste dage for at forhandle en kontrakt på på plads, men det har været med meget store krav. En knast skulle blandt andet have været, at Dybala ikke ønsker at risikere en lønnedgang ved eventuel misset Champions League-kvalifikation.

De langstrakte forhandlinger og Dybalas krav skulle have signaleret til Uniteds forhandlere, at argentingeren ikke har et brændende ønske om at skifte til Manchester, og derfor er stikket altså trukket.

Paulo Dybala, skulle have været indgået i en byttehandel med Romelu Lukaku, som længe har lignet en færdig mand i klubben. Det er endnu uvist, hvad denne udvikling betyder for belgierens fremtid.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Podcast: Uniteds konkurrenter - Arsenal

Næste artikel

Sky: Inter forbereder endnu et bud på Lukaku

ANNONCE