Fire fra United nomineret til Årets Unge Spiller i PL

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Fire fra United nomineret til Årets Unge Spiller i PL

07 august, 2020 - 11:15
Ud af de otte spillere, der er nomineret til Årets Unge Spiller i Premier League, er fire af dem på kontrakt i Manchester United.

Marcus Rashford & Mason Greenwood ©Getty

Der er ingen tvivl om, at flere af Manchester United-truppens unge spillere har haft en god sæson i Premier League. 

Fredag er der kommet endnu et bevis for det. Her blev de nominerede til prisen for Årets Unge Spiller i Premier League offentliggjort.

Ud af de otte nominerede finder man ikke mindre end fire, der har kontrakt med United.

Det drejer sig om Mason Greenwood, Marcus Rashford og Anthony Martial, foruden Dean Henderson, der har brugt sæsonen på leje hos Sheffield United. 

Prisen uddeles ved afstemning på Premier Leagues website, og man kan stemme frem til på mandag den 10. august. 

De øvrige nominerede er Trent Alexander-Arnold, Jack Grealish, Mason Mount og Christian Pulisic.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.