Fernandes: Jeg vil vinde alt

Bruno Fernandes kan ikke kun tryllebinde dig på en fodboldbane, men også med hans vendinger om ambitionerne i Manchester United.

I et spørgsmål fra en fan i en United Q&A bliver portugiseren spurgt, hvor sulten han er efter at tilføje endnu et Premier League- og Champions League-trofæ til Uniteds pokalsamling. Og den sult er der vidst ikke tvivl om. 

– Kun to målsætninger, nej! Fire. Jeg vil have fire [trofæer, red.], fordi vi har ligaen, Champions League, Carabao og FA Cup. Jeg vil vinde det hele. Jeg er sulten efter at vinde det hele. Jeg har sagt det før i nogle tidligere interviews. Jeg kom til Manchester for at vinde, for at vinde titler, ligaen, Champions League, alt, svarer Fernandes den håbefulde fan. 

Den tidligere Sporting-kaptajn er heller ikke i tvivl om holdets potentiale og roser det mix, der er af unge og erfarne spillere på Uniteds hold. 

– Vi kender det potentiale, Manchester har, fordi vi er et ungt hold med unge spillere, men vi har en masse kvalitet. Det er ligegyldigt, at vi er unge, og de andre har mere erfaring end os, fordi vi har også erfarne spillere, der kan hjælpe de unge.

Fernandes forventer også, at en klub som United går ud og tilføjer nye kræfter til truppen, mens han understreger vigtigheden i, at de er sultne efter at vinde alt. 

– Manchester er en stor klub og normalt køber man nogle [nye spillere, red.], fordi man er en stor klub, og alle vil komme hertil. Det er nemt for Manchester, og jeg håber at bygge et stort hold, du ved? Vi har allerede et stort hold, men hvem det end er, der kommer ind, skal komme for at vinde. Kun at fokusere på at vinde, jeg vil have spillere sultne efter titler og alting. Jeg føler nu, at alle i gruppen vil vinde. 

Den portugisiske landsholdsspiller peger bl.a. på Juan Mata som et klokkeklart eksempel på en spiller, der har vundet alt, men stadig er ivrig efter at vinde flere titler. 

– For eksempel, Juan Mata. Han har vundet, hvis ikke alt, så de fleste ting, og jeg føler på ham, at han vil mere. Han vil mere. Når man føler det fra spillere som Juan, der har vundet VM, EM, Champions League – hvis jeg ikke tager fejl – når man føler han vil vinde mere, vil man også selv mere. Det er godt for en. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Podcast-fanportræt: United-stemmen fra PL Parlamentet

Næste artikel

Holdet bag OT.dk: Jonathan Damm Seldorf

ANNONCE