Fernandes ankommer til Manchester i dag

Flere troværdige journalister melder nu om, at Bruno Fernandes ankommer til Manchester i dag. Han ventes at gennemgå sit lægetjek i morgen.

En af de helt store transfersagaer kan være mod vejs ende.

Den portugisiske midtbanespiller, Bruno Fernandes, har siden i sommers været kædet sammen med et skifte til “De Røde Djævle”, og nu ventes handlen snart at blive offentliggjort.

Flere troværdige journalister melder i øjeblikket, at Sporting og United er blevet enige om en pris på 55 millioner euro samt 25 millioner euro i fremtidige betalinger.

Den anerkendte journalist, Fabrizio Romano, som har et stort netværk, når det kommer til transferhandler i fodboldverden, skriver blandt andet på Twitter, at handlen er “totally confirmed”.

Fernandes ventes at blive præsenteret som United-spiller i løbet af torsdag, såfremt han klarer sit lægetjek.

Portugiseren ventes at skrive under på en aftale, der strækker sig til og med sommeren 2024.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Pogba er desperat efter at spille

Næste artikel

Solskjær antyder mulig kontraktforlængelse med Nemanja Matić

ANNONCE