Fergie: Büttner klarer det fint

Sir Alex Ferguson mener, at Alexander Büttner er faldet godt til i Manchester United.

Manchester United hev i sommer en kanin op af hatten, da man hentede den 23-årige venstreback Alexander Büttner i Vitesse Arnhem.

Men selvom det ikke er blevet til meget spilletid for hollænderen, er Sir Alex Ferguson tilfreds med hans start.

– Han gør det godt til træning, og der er ingen problemer overhovedet. Han er faldet godt til, og han har fundet et hus. Det tager tid at vænne sig til klimaet i en storklub som Manchester United, men indtil videre har han gjort det fint, siger Ferguson til det hollandske medie Omroep Gelderland.

Og den 71-årige skotte afslører samtidig, at Robin van Persie har hjulpet Büttner med at falde til.

– Jeg tror, at Robins erfaring fra England, eftersom han har været her i lang tid, vil hjælpe ham (Büttner, red.) med at falde til. Det mener jeg også har været tilfældet (…) Han har hjulpet ham med at lære om klubben og den nye kultur, fortsætter Ferguson.

Alexander Büttner scorede tilbage i september i sin Premier League-debut mod Wigan.

Forrige artikel

Tunnicliffe er ombejlet

Næste artikel

United skriver under med brasilianer

ANNONCE