Ferdinand om direktørjob i United: Det er et 'turn-on'

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Ferdinand om direktørjob i United: Det er et 'turn-on'

12 juni, 2019 - 15:46
Rio Ferdinand bekræfter, at han har interesse i at blive direktør i Manchester United.

Rio Ferdiand ©Getty

Rio Ferdinand tænder på muligheden for at blive en del af genrejsningen i Manchester United, fortæller han i et interview med SkySports.

- Jeg tror ikke, klubben har helt styr på, hvad jobbeskrivelsen er. Men for at være fair over for United, så er jeg nødt til at sige, at med den type rolle, og det ansvar der følger med, så kan du ikke lyve og sige, at det ikke er et 'turn-on', siger han.

Onsdag skriver Daily Mail, at Manchester United ikke kommer til at ansætte en sports- eller teknisk direktør denne sommer, som det ellers har været ventet, og som Rio Ferdiand - angiveligt - har været i spil til.

- Du vil være med til at skabe lykken for en klub med den status. Det er et kæmpe job, siger United-legenden.

Rio Ferdiand mener, at hovedparten af beslutninger, der bliver taget i fodboldklubber, skal være taget på baggrund af en proces, hvor det er fodboldfaglige ræsonnementer, der vejer tungest. Af folk der har erfaring med fodbold og forstår den slags beslutninger.

Køb trøjen her