Ferdinand langer ud efter Pogbas kritikere

Paul Pogba har vundet masser af trofæer men alligevel bliver der sat spørgsmålstegn ved ham, og det undrer Rio Ferdiand sig over.

– Hvorfor stiller vi stadig spørgsmålstegn ved Pogba?

Sådan spørger Rio Ferdiand de kritikere, der efter Pogbas opblomstring siden Ole Gunnar Solskjærs ansættelse stadig kritiserer franskmanden. 

– Han er en perfomer. Hvis du spiller ham på den bedste position, så præsterer han. Knægten har vundet utallige trofæer og alligevel stiller folk spørgsmålstegn, siger Ferdinand på BT Sports.

Da United for et par uger siden spillede mod franske PSG, blev Pogba pakket godt ind af franskmændenes Marquinhos, og det er et punkt, hvor Ferdinand føler, at Pogba skal forbedre sig. Den tidligere United-anfører er dog ikke i tvivl om, at Pogba kan det- 

– Han er en stor person og en stor spiller, og jeg er sikker på, at han vil finde ud af det. Han vil tænke: “Hvad kan jeg gøre bedre næste gang?”, siger Ferdinand.

Pogba er den United-spiller, der har været direkte involveret i flet mål denne sæson med 11 mål og ni assist i 26 Premier League-kampe.

 

Forrige artikel

Mourinho: Jeg var en klubmand

Næste artikel

Solskjær tager selvtillid med ind til PSG-kamp

ANNONCE