– Everton var fremragende

De to målscorere James McCarthy og John Stones var ovenud lykkelige, efter de i dag gjorde det onde ved Manchester United.

Efter en skidt periode er Everton i gang med at slutte sæsonen stærkt af. Det gik ud over Manchester United i dag, og det er ikke gået stille hen i Everton-lejren.

– Det har været en frustrerende sæson, og nu vil vi bare slutte den godt af. Vi vil ikke få alt for store vinger – men det var en meget stor sejr, siger James McCarthy til SkySports.

– Vi vidste, at Man United ville gå til den mod os, og derfor straffede vi dem på kontraen et par gange. Vi var fremragende over hele banen.

Endnu en ‘Toffee’, der jubler, er John Stones, der scorede sit første Everton-mål i dag.

– Det her er de store kampe, du ser frem til. Jeg nød det i dag. Vi ved, at vi ikke har levet op til forventningerne denne sæson, men i de sidste 10 kampe er vi begyndt at finde tilbage til formen.

– Mit første mål har ladet vente på sig rigtig lang tid, og både spillere og stab har presset på for, at det skulle ske.

Med dagens nederlag har Everton nu hentet fire sejre over United i de seneste seks interne opgør.

Forrige artikel

Smalling: Vi var næstbedst

Næste artikel

Rooney skadet i kampen mod Everton

ANNONCE