- Europa League er ikke spillernes drømmeturnering

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

- Europa League er ikke spillernes drømmeturnering

15 september, 2016 - 09:49
Europa League er hverken spillernes eller managerens drømmeturnering, men United skal alligevel have det bedst mulige ud af turneringen, lyder det fra José Mourinho

Jose Mourinho ©Getty

Det har været småt med succeshistorierne for United i både hjemlig og europæisk sammenhæng i de sidste par år.

Og efter sidste sæsons bedrifter i den hjemlige liga, så må holdet i år endnu engang tage til takke med en deltagelse i den mindste af de to europæiske turneringer.

Manager José Mourinho indrømmer, at det er svært for både ham og spillerne. United hører ganske enkelt ikke til blandt 'de små', siger han.

- Det her er ikke en turnering, som Manchester United ønsker. Det er ikke en turnering, som hverken jeg eller spillerne ønsker at være i, lyder det fra Mourinho ifølge Sky Sports.

Mourinho er dog fast besluttet på at få det bedste ud af det, og holdet går efter at vinde turneringen, understreger han.

- Men det er turneringen, vi er i i år, og sådan er virkeligheden. Vi skal kigge på turneringen med respekt, og vi går efter at vinde den. 

Skal ikke sove i timen

Mourinho advarer - ved at fremhæve et dansk eksempel - sine spillere om ikke at tage for let på sagen, blot fordi turneringen hedder Europa League og ikke Champions League.

- Du så, hvad der skete sidste sæson mod Midtjylland (United tabte 2-1 på den jyske hede, red.). Det glemmer du ikke som fan. 

- Måske som spiller, men ikke som fan. Vi skal sikre os, at vi ikke sover i timen. Jeg har taget en meget god trup med, og jeg kommer til at spille med et meget stærkt hold (mod Feyenoord i aften, red.)

Det forventes dog, at Mourinho til aftenens kamp mod Feyenoord vil rotere en del og give spilletid til nogle af de spillere, der endnu ikke har været en fast del af portugiserens start 11'er. 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial... Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson - Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her