Espn: Zlatan skifter til USA

Zlatan Ibrahimovic er færdig i Manchester United og skifter til en MLS-klub inden for kort tid, erfarer det amerikanske medie.

Lige under to sæsoner i Manchester United blev det til for Zlatan Ibrahimovic. 

Torsdag eftermiddag skriver Espn, at den 36-årige svensker i løbet af kort tid vil skrive under med en amerikansk klub og skifte med øjeblikkelig virkning. LA Galaxy er ifølge mediet favoritter til at hente angriberen. 

Ibrahimovic har kontraktudløb med United til sommer, og José Mourinho har angiveligt givet ham løbepas, hvis han finder en ny klub. 

Den tidligere Barcelona-spiller bragede igennem i sin første sæson på Old Trafford efter skiftet fra PSG, hvor det blev til 28 mål i alle turneringer. I slutningen af sidste sæson blev han dog alvorligt knæskadet i Europa League mod Anderlecht. 

Knæproblemerne holdt ham ude af kamp indtil november sidste år, hvor han gjorde comeback mod Newcastle. Hurtigt stod det dog klart, at Ibrahimovic var langt fra sit gamle niveau, og Mourinho indrømmede efterfølgende, at angriberen fortsat have problemer med knæet. 

Zlatans sidste optræden for United var mod Burnley 2. juledag, hvor han blev skiftet ud. Han står indtil videre noteret for 29 mål i 53 kampe for den engelske storklub. 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Medier: Mourinho vil styrke forsvaret

Næste artikel

Zlatan takker af

ANNONCE