ESPN: Pogba kan få comeback mod City

Manchester-opgøret er ifølge ESPN blevet udset som en mulig comeback-kamp for Paul Pogba. Også Eric Bailly kan være på vej tilbage.

Paul Pogba var senest i kamp for Manchester United mod Arsenal den 30. september, men nu kan han snart være tilbage.

Franskmanden viste selv i mandags på Instagram, at han fik taget gipsen af sin fod, og nu melder amerikanske ESPN, at udekampen mod Manchester City den 7. december er blevet udset som en mulig comeback-kamp.

Et noget længere skadesforløb kan også så småt se sin afslutning, skriver ESPN. Det drejer sig om Eric Bailly, der har vist sig på Carrington i de seneste uger. Han skulle eftersigende være klar til at genoptage let træning, når landsholdspausen er slut.

Mediet skriver også, at en række af de spillere, der ikke er rejst med deres respektive landshold, er taget på træningstur i Dubai sammen med nogle af holdets trænere. Turen skal angiveligt vare fem dage og startede i mandags.

United-truppen var senest på træningstur i Dubai i januar, og den tur blev fulgt op af en 1-0-sejr over Tottenham på Wembley.

Manchester United går ind i en periode med 12 kampe på kun 39 dage, så Ole Gunnar Solskjær hilser sandsynligvis de seneste skadesopdateringer velkomne. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

McTominay melder afbud til landskampe

Næste artikel

Lindelöf: Vi skal præstere bedre mod mindre klubber

ANNONCE