– En oplagt Mata mod Chelsea

Manageren bekræftede på dagens pressemøde, at Juan Mata spiller mod Chelsea. Han forventer en oplagt spiller.

I morgen træder Juan Mata ind på Stamford Bridge som United spiller for første gang. Sidste sæson var Jose Mourinho snu nok til at vente med at sælge Mata, til han ikke kunne spille en rolle mod sit tidligere hold. 

Derfor er det med garanti også en speciel følelse spilleren træder ind på banen med, og det vil Louis van Gaal udnytte. Han sagde således under dagens pressemøde, at Juan Mata vil starte kampen, da det netop kan have en positiv effekt. 

– Jeg har allerede sag til ham, at det bliver en speciel kamp for ham. Normalt starter jeg altid med spillere mod deres tidligere klub, så jeg tror helt sikkert, han vil spille kampe, sagde LVG til MUTV.

Tidligere på ugen skrev Mata selv i sin blog, at kampen ville få en helt speciel betydning for ham.

http://oldtrafford.dk/nyheder/matas-blog

Da Mata spillede for Chelsea, scorede han tre gange mod United. Nu håber vi, at han fortsætter målscoringen i den rigtige trøje. 

 

Forrige artikel

Skades-chok!

Næste artikel

LVG: Vi lever begge for trofæerne

ANNONCE