Emery: Velfortjent pointdeling

Arsenal-manager, Unai Emery, udtrykte på pressemødet efter mandagens aftenkamp sin utilfredshed med resultatet og sit holds præstation. Han mente dog alligevel, at det uafgjorte resultat var en retfærdig skæbne for begge hold.

Det sluttede 1-1 på Old Trafford mandag aften, der dermed betød pointdeling mellem Manchester United og Arsenal. 

Kampen blev først for alvor forløst i anden halvleg, der startede bedst for Arsenal, som jagtede udligningen efter at have indkasseret et sent mål i første halvleg. 

Til pressemødet efter kampen udtrykte Arsenal-manager, Unai Emery, sin utilfredshed med resultatet og sit holds præstation.

– Det er ikke det bedste resultat. I første halvleg pressede de os en del, men vi havde stadig en god kontrol over kampen. 

– I pausen talte vi om at bevare roen og finde momentum for at vinde kampen. 

På trods af at have udtrykt sig negativt om resultatet mente den spanske manager dog alligevel, at en pointdeling er et fair og fortjent udfald af kampen. 

– De (Manchester United, red.) blev bedre og bedre mod slutningen af kampen, hvor de også havde deres chancer for at score. Det uafgjorte resultat er dog velfortjent for begge hold.

Med aftenens pointdeling ligger Manchester United nummer 10 med ni point efter syv kampe, mens Arsenal er at finde på fjerdepladsen med 12 point efter ligeledes syv kampe. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

McTominay: De små fejl koster point

Næste artikel

Carragher: United blev snydt for et straffespark

ANNONCE