EM-Karakterbogen: Runde 7

Vi følger Manchester United-spillerne tæt under Europamesterskaberne. Derfor giver vi efter hver spillerunde karakterer til de ”røde djævle”, som har været i aktion under turneringen. I dag bedømmer vi spillernes præstationer i runde 6.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip – det gælder også under EM:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Harry Maguire – 6
Kampfakta: England 1-1 Italien (Italien vinder efter straffespark)
Antal minutter: 120

Spiller en stortset fejlfri finale for englænderne, hvor man dog kunne have håbet, at han som en af de mere rutinerede spillere på banen, havde trådt mere i karakter i de perioder, italienerne havde overtaget. Der kan ikke sættes en finger på forsvarsspillet, men han laver et par enkelte afleveringer, der ryger udover sidelinjen. Tager ansvar, da finalen skal afgøres på straffespark, og de gjorde han overraskende sikkert.

Luke Shaw – 7
Kampfakta: England 1-1 Italien. (Italien vinder efter straffespark)
Antal minutteer: 120

Scorer et flot, flot mål der skaber eufori i det engelske, og det starter en bølge, som englænderne rider på de første 20 minutters tid. Siden kommer italienerne med, og Shaw lykkes ikke rigtigt med at ramme topniveavuet. Stadig blandt Englands bedste i finalen, ligesom han kan nævnes blandt de bedste spillere ved hele slutrunden efter nogle flotte præstationer. Fortjent sommerferie til venstrebacken.

Marcus Rashford er uden for bedømmelse.

Finalen markerede i sagens natur afslutningen på sommerens EM-slutrunde, og nu kan vi se frem til, at Premier League-bolden igen bliver sparket i gang. Det bliver den i weekenden, der starter med fredag den 13. august.  United møder ærkerivalen Leeds om lørdagen.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Ole Gunnar Solskjær roser United-løver inden EM-finale

Næste artikel

Transferoverblik: Varane-handlen tættere på

ANNONCE