Efter ballade på stadion: Både United og PSG sigtes

Der var uroligheder blandt både hjemme og udeholdsfans på Old Trafford tirsdag aften, og derfor sigter UEFA begge klubber.

Manchester United var i uvejr i løbet af anden halvleg af kampen mod PSG tirsdag aften, men uroen begrænsede sig ikke kun til spillet på banen. United-fans kastede ting på banen – blandt andet en flaske mod Angel Di Maria – og det sigter UEFA nu klubben for.

Udover det bliver Manchester United også sigtet for at have blokeret trapperne på stadion, hvilket er i strid med den europæiske fodboldunions regler. Det skriver BBC.

Paris Saint Germain slipper ikke for at blive sigtet, da deres fans tændte romerlys, kastede ting på banen, ødelagde sæder på stadion og skabte uroligheder mellem fans og vagter. Det er i alt fire forhold, som den franske klub bliver sigtet for.

BBC skriver, at op imod 800 sæder på udebaneafsnittet er blevet ødelagt.

Greater Manchester Police har ikke anholdt nogle personer i forbindelse med kampen, men de oplyser om ødelagte sporvogne på strækningen til og fra stadion.

Forrige artikel

Blog: Fem ting, vi lærte af PSG-kampen

Næste artikel

Smalling: Vi kan kæmpe med om mesterskabet i næste sæson

ANNONCE